Jesus og Bibelen

Der er ingen modsætning mellem Bibelen og Jesus, selv om stærke kræfter påstår det.

For nylig havde vi her i vort missionshus i Skive en taler, der begyndte med nogle ord om sit eget forhold til Bibelen i almindelighed og sit personlige eksemplar i særdeleshed. Med stor frimodighed fortalte hun, at hun kunne finde på at knuge den ind til sig, ja i svære stunder at gemme sig under dynen med den.
Det havde hun brug for, sagde hun: den var jo hendes fysiske forbindelse med Gud. Og sandelig, om hun ikke dristede sig til som hjemmel for det at citere: »Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.«
Lykkeligt smilende stillede hun sig frem som skydeskive for al moderne teologisk korrekthed.
Begejstringen i forsamlingen var til at tage og føle på. Det var så uendelig velgørende, at sandheden for en gangs skyld slap ud. Hun havde jo så inderlig ret, hun stod dér og gav det eneste rigtige svar til al forkuet snak om, at »vi tror jo ikke på en bog, vi tror jo på Jesus«.

Falsk modsætning
Jesus kontra Bibelen – en mere falsk modsætning kan vanskeligt opstilles. Overensstemmelsen og samhørigheden mellem Jesus og Den Hellige Skrift er absolut og uløselig. Jesus selv levede, døde og opstod i den, Ny Testamente forsømmer ingen lejlighed til at understrege den, Kristi kirke har alle dage taget den for givet og ubekymret kaldt både Jesus og Bibelen for Guds ord.
Men papir er jo dog ikke kød? Nej, der er selvfølgelig noget, der kan overdrives, men nogle gange skal der jo overdrivelser til, hvis realiteterne skal fattes. Hvad det drejer sig om, er, at som Jesus ikke kun er kød, er Bibelen ikke kun papir. Som Napoleon engang sagde: »Bibelen er ikke bare en bog, den er et levende væsen med en kraft, som overvinder alle modstandere.«
Det er den erfaring, som kristne til alle tider har gjort i troen på og kærligheden til de hellige skrifter, og som finder klare udtryk i skrifterne selv. »Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd,« hedder det i Hebræerbrevet (4,12). »I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord,« skriver Peter (1 Pet 1,23).

Bibelfronten
Al forstand siger og al erfaring viser, at hvor mennesker holder op med at tro på Bibelen, holder de hurtigt op med at tro på Jesus. Regelmæssigt sker det på den måde, at de laver sig en anden Jesus, en falsk Kristus, ud fra deres egne mere eller mindre fromme ønsker og fornemmelser. Den sande Jesus er Bibelens Jesus og ikke nogen anden.
Vejen ud af bibeltroen er vejen ud af kristentroen. Kirkehistorien er ét massivt vidnesbyrd om, at hvor bibeltroen er i behold, er livet i behold; hvor der går skår i bibeltroen, visner alt. Ingen tidsalder har set det tydeligere end vor, og ingen ved det bedre end Djævelen. Det er en af hans største genistreger, at han har fundet på at bekæmpe Bibelen under foregivende af at kæmpe for Jesus.
Han ved, at i det omfang, han kan komme Bibelen til livs, falder alt andet af sig selv. Det er på bibelfronten, at det afgørende slag står, og kampen bliver stadig voldsommere i vor apokalyptiske tid. Darwinismen med dens fundamentale undergravning af bibeltroen hævder sit tyranniske herredømme med stadig større religiøs patos, efterhånden som dens videnskabelige uholdbarhed bliver stadig mere åbenbar.

Galimatias
Den rituelle rasen mod »fundamentalisterne«, der »blander Bibelen ind« i spørgsmål om homoseksualitet og fosterdrab og situationen i Mellemøsten mm., bliver stadig mere skinger; det er snart sådan, at hvis man tror, at Jonas blev slugt af havdyret, bliver man betragtet ikke kun som gal, men som farlig, som potentiel terrorist.
Næsten hver dag bringer nye frontale eller underfundige angreb på Bibelen og bibeltroen – en professor bryster sig af, at han vinder tilslutning til en påstand om, at historieskrivningen i Gamle Testamente ikke er andet end sagn og digt – en knaldroman proklamerer, at Jesus fik et barn med Maria Magdalene, at hans guddommelighed bare er et politisk påfund, og at Ny Testamente er en kirkelig forfalskning.
Det er, sagt uden al respekt, det værste dilettantiske galimatias, der føres frem i alle disse skriblerier, sagligt ikke værd at spilde fem minutter på. Men den offentlighed, der allerede er dybt uvidende om alt vedrørende Bibelen, slubrer det hele i sig i den tro, at det drejer sig om »nye videnskabelige opdagelser«.

Levende og virksomt
Hvad skal det så ende med?
Frygt ikke, lyder det jævnlig i Bibelen til ængstelige troende. Oversat til nudansk: Bare rolig.
Bibelen er ikke kun en bog. Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd. Bibelen har en kraft, der overvinder alle modstandere, også de småfyre, der løber storm imod den i dag. Den er en del af det frelsens under, at ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og hverken mennesker eller dæmoner eller Djævelen selv kan rokke den.
Kære ven, hvis du en gang imellem synes, du har brug for det, så tag din Bibel i favnen og gem dig under dynen med den.
Men sig aldrig de ord: »Vi tror ikke på en bog, vi tror på Jesus.«

(Publiceret i Indre Missions Tidende)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>