Gammel vin i ny flaske

[BOGANMELDELSE: Den duft af Zion af Poul Hoffmann]

Anmeldt af Bjarne Nederby Jessen

I 1980 var Poul Hoffmann på gaden med endnu en spændende roman, Den duft af Zion. Jeg kastede mig over den, som jeg altid har gjort med Poul Hoffmann-romaner, for det er litterære guldgruber. Derfor var det også med stor spænding, jeg modtog og gik i gang med genudgivelsen af Den duft af Zion med henblik på anmeldelse i Udfordringen.

Det nye forlag Randkløve Bogeri har sammen med Ordet og Israel stået for genudgivelsen – og romanen fortjente virkelig at blive genudgivet. Forlaget vil udgive nogle af de mange gode bøger med kristent indhold, som andre kristne forlag i Danmark ikke mener er rentable. Små oplag og enkelt design. Men det kan også blive for enkelt. I dette tilfælde som at putte diamanter i en plastickrukke.
Men diamanterne er der stadig. Det er stadig en flot roman. Som i de fleste af sine romaner henter Poul Hoff-mann stoffet i en fjern fortid og samler det til et univers, der fængsler læseren, fordi det er stærkt personligt, beskrevet med en digterisk intensitet og med et følelsesfuldt og stemningsladet sprog. Poul Hoffmann maler med ord. Det er litteratur, når det er bedst.
Bag romanen ligger som altid med Poul Hoffmanns historiske romaner et kæmpe research-arbejde. Perioden er det 5. århundrede f.Kr., og i handlingen indgår kristendommens motiver og inspiration fra jødedommen. På handlingsplanet leder Messias-profetien os til Mekka, hvor en israelsk præst – længe før Muhammed – forudsiger Kristi komme.
Ledetråden er „den duft af Zion“, som møder hovedpersonen, Omar på en køb-mandsrejse. Fra da blev intet mere det samme for Omar, og han jagtede hele livet „den duft af Zion“, hvis ypperste udtryk findes i den sande kærlighed.

Roman om genskabelse
Det er en roman om kærlighed, kærlighed fra Gud til mennesker og mellem mand og kvinde, men også en roman om opstandelse eller om genskabelse af denne verden. Inden genskabelsen indtræder en undergangstilstand og det er denne babyloniske tilstand, Poul Hoffmann skildrer – og som jeg tror, han ser i nutidens samfund.
Men der er håb. Det er der også i romanen, indlagt som en vision om det kommende, hvor Gud efter verdens undergang vil oprette en verdensorden, hvor menneskets egoisme er borte.
Romanen er som så mange andre af Poul Hoffmanns romaner bygget ind i et univers, som af mange kan opfattes som mystisk og mytisk. Derfor er den ikke så ligetil at gå til. Men hold ud til enden – og sid tilbage med en god oplevelse og et fremtidshåb.
Randkløve Bogeri skal have stor tak for genudgivelsen af denne Poul Hoffmann roman. Forhåbentlig får forlaget lyst og mod til at genudgive flere af Hoffmanns romaner, og det vil jeg glæde mig til, men gerne i en indpakning, som lever mere op til indholdet.

(Publiceret i Udfordringen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>