Det med treenigheden

Det er så svært at fatte det med treenigheden,« lyder det undertiden fra kristne. Det afhænger nok af, hvad man forsøger at fatte det med. Det kan vel være svært for forstanden. »Det med treenigheden« er, som så meget andet sandt, noget paradoksalt. Et paradoks er to udsagn, der logisk ikke kan være rigtige begge to, men er det alligevel. Forstanden har det f.eks. også svært med, at Kristus på én gang er helt Gud og helt menneske (ikke halvt af hvert, som logikken ville kræve), og at Bibelen er skrevet af mennesker og dog Guds ufejlbarlige ord. Men evig sandt er det hele.

Forstanden er begrænset
Forstanden har imidlertid heller aldrig været menneskets vigtigste redskab til sandhedens erkendelse. Det er et gammelt græsk hedenskab, der har sat forstanden med dens logik på en trone, som ikke tilkommer den. Meget effektiv kan den være; den har vist sig brugelig til at nå månen med. Men til at nå den evige salighed kræves der mere end forstand. Den altafgørende åndelige sandhed – den kristne sandhed – må gribes med hjertet, før den kan gribes med noget andet. Gud er kærlighed (1 Joh 4,8.16), og i kærlighed må han og alt hans fattes og favnes. Først når det er sket, kan også forstanden begynde at være til pålidelig hjælp. Indtil da vrøvler og lyver den utrætteligt; tænk blot på alt det ukristelige vrøvl og løgn, der i vor tid paraderer som videnskab. Hjertet har ingen problemer med at fatte treenigheden. Det er så ligetil: Det er den samme kærlighed, du føler til Faderen, Sønnen og Helligånden, kærligheden til Gud. Det er her som overalt: Vejen til forståelse af De Hellige Skrifter går gennem kærligheden.

At fatte det
Det er blevet sagt, at Gamle Testamente på en særlig måde er knyttet til Faderen, Ny Testamente til Sønnen og kirken og kirkehistorien til Helligånden. Det er selvfølgelig ikke noget, der kan stilles skematisk op; Faderen, Sønnen og Helligånden er alle tre til stede overalt i den hellige historie. Men til at »fatte det med treenigheden« er det måske en nyttig iagttagelse. Det er jo den samme kærlighed, der møder os alle tre steder og vækker vor kærlighed (1 Joh 4,19), fra Første Mosebog til Malakias, fra Matthæus til Johannes’ Åbenbaring, i missionens eventyr og katedralernes himmelsale, i søndagens kirkelys og bibelkredsens lampeskær. Enhver kristen må tænke på sine egne erfaringer; vi kender ikke hinandens kærlighedsoplevelser med Gud. Men tænkte du i dine stjernestunder på, om det var Faderens eller Sønnens eller Helligåndens kærtegn, du mærkede? Havde du noget behov for at få forklaret »det med treenigheden «? For hjertet er det jo så inderligt nok med de ord: »Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed!«

Tre juveler
Det kan måske diskuteres, hvor heldigt det er, at vi har fået selve den glose »treenighed«, som ikke findes i Bibelen; den stammer fra kirkefaderen Tertullian (160-ca. 230) og er jo helt klart et forstandsprodukt. Men den har gennem århundrederne været et værn mod vranglære af forskellig slags. Når forstanden vil affinde sig med sin rolle som kærlighedens tjener, kan også den yde værdifuld hjælp til at gribe og fastholde sandheden. Det gælder f.eks. også et billede på treenigheden som det, præsten og forfatteren P.H. Lange tegnede i sin meget påskønnede bog På opdagelse i troens verden (Unitas Forlag 1967). Han forestillede sig en tresidet lygte med tre forskellige ruder af tre forskellige ædelsten, én blå som himlen, én rød som blod og én grøn som frodige vækster. Det er den samme hvide flamme, der brænder i lygten, men den kan ses fra de tre forskellige sider. Når dens lys når os gennem den blå juvel, er det et billede på Faderen, når det når os gennem den røde, er det et billede på Sønnen, og når det når os gennem den grønne, er det et billede på Helligånden. Sådan kan man prøve at anskueliggøre det tankemæssige i forbindelse med treenigheden. Men hjertet fatter alt helt inde i flammen, som er den evige Kærligheds bål.

(Publiceret i Indre Missions Tidende)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>