Befriende opgør med en kirke på afveje

[BOGANMELDELSE: Folkekirke ved korsvejen af B.H. Lyndelse]

Anmeldt af Poul Hoffmann

Titlen på bogen er lidt misvisende, eller måske tilsigtet dobbelttydig. “Korsvejen” står ikke, som det kunne ventes på baggrund af den folkekirkelige katastrofesituation, i betydningen “skillevejen”. Der sigtes til den “korsvej”, som kirken og den enkelte kristne er kaldet til at vandre i Kristi efterfølgelse, ved at “tage sit kors op” og følge efter ham.
Fint nok, så, og væsentlige ting siges i bogen. Man skal nok være noget teologisk i hovedet for uden besvær at følge dens ordrige fremstilling med dens undertiden lidt sjuskede sprogbrug, men dens hovedanliggende står klart og stærkt nok: “Korsvejen” er den livgivende kærligheds og sandheds vej, alle andre veje er den dødbringende egoismes og løgns. Det munder ud i opgør med det ene og det andet af tidens djævelskab, der under den humanistiske parole “mennesket i centrum” vil fordrive Gud ikke blot fra centrum, men fra alle betydningsfulde sammenhænge overhovedet.
Et opgør med frafaldet i folkekirken bliver det så også til, og det går ikke stille af. Eksempelvis:
“Mit hus skal være et bedehus, sagde Jesus, og det siger han stadigvæk, men i dag ville det nok snarere være med den tilføjelse ud fra det foreliggende: Men I har gjort det til et horehus.” (S.146.)
“Vi har i dag fået en grundtvigianisme uden Grundtvig, som vi har fået en kristendom uden Kristus. I virkeligheden er det et sundhedstegn, når den danske befolkning vender Folkekirken ryggen. Simpelt hen fordi Folkekirken har vendt Gud ryggen.”
Det er befriende, når tingene på den måde bliver pakket ud og ikke ind.
Til sidst henviser forfatteren med bitterhed til en redegørelse af Thomas Viggo Pedersen, sat som efterskrift til bogen, angående nogle stridigheder ved Grundtvigskirken for ca. 50 år siden, hvorunder forfatteren led en stor, nærmest livsødelæggende uret. Denne henvisning kan efterlade et indtryk af, at bogens opgør med folkekirken er en slags partsindlæg i denne lokale strid. Og det er uheldigt, for den er et vægtigt indlæg i en strid, som er alt andet end lokal.
Den er et alvorsord til den folkekirke, som helt sikkert står ved korsvejen også i betydningen skillevejen og ulykkeligvis allerede synes at have valgt den forkerte vej.

(Første gang publiceret i Udfordringen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>